Silkeborg Bibliotekerne

Silkeborg Bibliotek er over 100 år gammelt.

Men ca. 300.000 besøgende om året på Hovedbiblioteket vidner om, at vi ikke er forældede.

Biblioteket befinder sig i det folkeoplysende spændingsfelt, som opstår i en cocktail, hvor ingredienserne hedder læring, kreativitet og kultur.

Og det er netop den cocktail vi byder ind med i det forpligtende partnerskab, som er opstået omkring Campus. Vi vil på biblioteket renoncere på den klassiske institutions ønske om at være en velafgrænset silo og i stedet anerkende det faktum at fremtiden og vores egen forudsætning ligger i viljen til samarbejde.

Et samarbejde som her på Campus Bindslev Plads vil give stærke bud på crossovers imellem dannelse, læring, kreativitet og kultur.

Jeg lover, at biblioteket gir den en spand kul, mens vi sammen med brugerne og de andre partnere arbejder på at gøre Campus Bindslevs Plads til den smeltedigel, som rammesætter og understøtter mødet imellem mennesker, visdom, institutioner, kompetencer, by og erhvervsliv.

Lars Bornæs, Bibliotekschef, Silkeborg Bibliotekerne