Byrum på Bindslevs Plads

Foran campusbygningen og hen mod Silkeborg Business College anlægger vi en overflade som skal symbolisere et nyt og samlet byrum for alle der har lyst til at bruge området. Området med græs foran Silkeborg Business Colleges administrationsbygning indgår i det nye byrum. Campuspartnerne drømmer fx om at lave fælles udendørs undervisningsforløb på området, men det er langt fra det eneste, der nu bliver mulighed for.

I det nye byrum bliver der fx helt nye muligheder for at Riverboat Jazz Festival kan udvikle deres musikkoncept for festivallen, og der findes også mange musikforeninger fra fx Rampelys, som nu også får helt nye udendørs muligheder for kreativ og kulturel udfoldelse frem for i dag, hvor de kun er begrænset til Rampelys. Endelig giver den nye kombinerede indendørs- og udendørsscene i campusbygningen helt nye muligheder for scenekunstaktiviteter, som ikke findes andre steder i Silkeborg.

Vi forestiller os ganske enkelt et nyt byrum på Bindslevs Plads, som borgere, foreninger, elever og studerende skal bringe kreativt og kulturelt liv til. Aktiviteterne kan også være med at sprede byens handlende ud i flere gader mod de forskellige pladser og torve, til gavn for detailhandelen i byen.

Silkeborg Kommune ejer byrummet på Bindslevs Plads, og vil derfor stå for både drift og vedligeholdelse. Det vil også være Silkeborg Kommune som administrerer brugen af byrummet, og campuspartnerne vil tage initiativ til at skabe en ny og mere enkel model til dette sammen med Riverboat Jazz festival og Rampelys, så det tager kort tid at få ting til at ske på Bindslevs Plads.

Silkeborg Kommune har i samarbejde med LABLAND architects udarbejdet et skitseprojekt for byrummet på Bindslevs Plads. Byrumsskitse vinteren 2017, Campus Bindslevs Plads

byrummet_bindslevs_plads
Byrummet på Bindslevs Plads. De endegyldige navne på diverse pladser er ikke fastlagt.