Med ErhvervsLab har du – som virksomhed i Silkeborg Kommune – mulighed for at bruge FabLab samt en lang række teknologier, såsom:
- 3D printer
- Laser cutter
- Vinylskærer
- Broderingsmaskine
- Tegnemaskiner
Samtidig har du mulighed for at styrke din designproces eller blive introduceret til værktøjerne gennem sparring med en af FabLabs medarbejdere.
Fakta om FabLab
FabLab er en del af Videnscenter for designtænkning og digital fabrikation i Silkeborg Kommune. Formålet med FabLab er, at alle børn bliver kompetente til at leve, uddanne sig og arbejde i en stadig mere digitaliseret verden. FabLab ønsker også at inspirere skoleelever og dermed fremtidens arbejdskraft, ligesom borgere/virksomheder kan styrke deres problemløsning ved at anvende ny teknologi gennem designprocesser.