FabLab

FABLAB – rødt spor 
Digital fabrikation

Et “FabLab” eller et Fabrikations Laboratorium er et værksted med fri adgang og højt til loftet, hvor vi kan designe og fremstille næsten alt med de nyeste teknologier.

Med en FabLab-tilgangen i skolerne, er Silkeborg optaget af at fremme og udvikle det 21. århundredes kompetencer hos børn og unge:
Kritisk tænkning, Kommunikation & Samarbejde, Innovation & Design, Kompleks problemløsning, Teknologisk mestring og Digitalt medborgerskab.

Silkeborg er med i FabLab@SCHOOLdk - et almennyttigt projekt i kommunepartnerskab med Aarhus, Vejle og Kolding kommuner. I samarbejdet udvikles og kvalificeres viden, kompetencer og aktiviteter i tæt samarbejde med forskning på Aarhus Universitet og TLTL Stanford Universitet.

HVORFOR DIGITAL FABRIKATION OG DESIGNTÆNKNING I SKOLEN?

Digital Fabrikation er næste generations IT. Her skal IT bruges til at designe og fremstille værdiskabende fysiske artefakter. Programmeringsværktøjer, 3D-printere og laserskærere er teknologier, som eleverne lærer at håndtere. De lærer at designe og fremstille produkter, der så kombineres med det kreative ’hands-on’ arbejde med alle mulige materialer.

Børn og unge skal ikke bare forbruge teknologi. De skal også tænke teknologi ind i problemløsning i deres hverdag - de skal lære at forholde sig kritisk til teknologier, vi omgås i hverdagen. Derfor giver FabLab mening for fremtidens kompetencer, der bl.a. har fokus en varieret hverdag med tid til fordybelse, mulighed for at dyrke sit talent, samt IT i alle fag.