Elever klar til valg i lyntempo

Elever blev klædt på til turen i stemmeboksen i lyntempo, da danmarksmester i stand-up Melvin Kakooza fik dem til at dyste i sit Early Night Quiz Show i CampusHuset på Bindslevs Plads.

Som optakt til folketingsvalget præsenterede TV2 Østjylland mandag, den 20. maj 2019 unge fra College360 og TH. LANGS HF OG VUC for et informativt og underholdende valgshow med Melvin Kakooza som vært. Melvin er kendt fra ‘Stormester’ på TV2, tv-serien ‘Friday’ og fra 120 udsolgte forestillinger med Tobias Dybvaaaad. Så det er en fyr, der er på vej til stjernerne. Sammen med sit band fik han eleverne til at quizze i partiprogrammer, prioriteringer af forskellige politiske emner og kloge og mindre kloge politiker citater.