KAMPALA STREET FASHION – FOTOUDSTILLING 6.- 26. OKTOBER

Den danske designer og økonom Marie Visti Hansen har i samarbejde med den ugandiske fotograf Jjumba Martin portrætteret kvinderne i Ugandas hovedstad Kampala i sommeren 2017.
Udstillingen Kampala Street Fashion viser spektakulære billeder i fuld figurstørrelse af hverdagsmode vist af og på kvinderne i Kampalas gader. Kvindernes evne til at kombinere importeret genbrugstøj og kreativt design fra byens små skrædderier skaber en overraskende ”wow” effekt.

Marie Visti Hansen er uddannet fra Danmarks Design Skole, CBS og Københavns Universitet. Siden starten af 2000erne har hun arbejdet med økonomisk vækst og privatsektor udvikling i Afrika med særlig fokus på kvindelige iværksættere.

Marie Visti Hansen beskriver projektet Kampala Street Fashion således: ”Kvindeliv i Uganda er ikke let, landet er et af verdens fattigste og kønsdiskriminationen er udbredt. Alligevel har kvinderne en markant tilstedeværelse i bybillede og de udviser et helt utroligt overskud, som også kommer til udtryk i deres påklædning. De mikser afrikansk og europæisk stil, nyt tøj og genbrugstøj med stor kreativitet og talent, og når frem til nye og spændende udtryksformer. Vi har bevæget os rundt i byen standset kvinderne på gaden og spurgt om vi måtte tage deres portræt, og når kvinderne sagde ja, gik de all in, og poserede og iscenesatte sig selv.”

Portrætterne som udgør udstillingen Kampala Street Fashion er i naturlig størrelse, så de besøgende bogstaveligt talt bevæger sig rundt mellem kvinderne.  Kvindernes fremtræder selvbevist og markant i byrummet, på en måde som europæiske kvinder godt kan misunde dem, og de mikser med stort talent afrikansk og europæisk stil, skræddersyet og genbrugs tøj og opnår nye og kreative udtryksformer.

Arrangementer i udstillingsperioden

Fernisering: Lørdag d. 6. oktober kl. 13 fernisering_invitation

Foredrag v. Marie Visti Hansen: 11. oktober kl. 17 foredrag_Invitatio0n

Rundvisning: Mandag 8. oktober kl. 16-17 og mandag 15. oktober kl. 15-16